:: wikimiki.org ::

Lægevidenskab

Lægevidenskab

Man opdeler lægevidenskaben i to. #Den humane medicin til mennesker. #Den veterinære medicin til dyr. Lægevidenskab er også betegnelsen for lægeuddannelsen på universiteter (medicinstudiet) ved lægevidenskabelige fakulteter. Veterinær medicin doceres ved Landbohøjskolen. Studiet af den humane medicin omfatter på danske universiteter blandt andet:
- Anatomi
- Histologi
- Embryologi
- Genetik
- Almen kemi og organisk kemi
- Klinisk kemi
- Medicinsk fysik
- Medicinsk statistik og forskningsmetodologi
- Sociologi
- Psykologi
- Psykiatri
- Fysiologi
- Neuroanatomi
- Medicinsk filosofi og videnskabsteori
- Biokemi
- Farmakologi
- Mikrobiologi
- Immunologi
- Radiologi
- Radioterapi og onkologi
- Almen medicin
- Intern Medicin
- Neuromedicin
- Neurofysiologi
- Arbejdsmedicin
- Dermatologi og venerologi
- Patologisk anatomi
- Retsmedicin
- Socialmedicin
- Gynækologi og obstetrik
- Pædiatri
- Anæstesiologi
- Parenchymkirurgi
- Ortopædkirurgi
- Neurokirurgi
- Oto-rhino-laryngologi
- Oftalmologi
- Epidemiologi
- Hygiejne
- Traumatologi
- Urologi

Se også

- Sygeplejevidenskab Kategori:Naturvidenskab Kategori:Lægevidenskab Kategori:Anvendt videnskab Kategori:DK5 61 Kategori:Sundhedsvæsen

Eksterne henvisninger

- dmoz: [http://dmoz.org/World/Dansk/Videnskab/Sundhedsvidenskab/ Sundhedsvidenskab]
- [http://www.dadlnet.dk/ufl/ Ugeskrift for Læger]
- dk.slider.com: [http://dk.slider.com/Videnskab/Sundhedsvidenskab/Foreninger_og_organisationer.htm Sundhedsvidenskab: Foreninger og organisationer]
- [http://www.cochrane.dk/clib/adgang.htm Cochrane-biblioteket: Hvordan får man adgang og finder rundt?]
- [http://igm.nlm.nih.gov/ Medline]
- Direkte adresse: [http://www.update-software.com/scripts/clibng/usauth.cgi?Product=CLIB Cochrane-biblioteket] Bl.a. Danmark har fri adgang.
- [http://www.update-software.com/cochrane/provisions.htm How to get access to The Cochrane Library]
- [http://www.cochrane.dk/ The Nordic Cochrane Centre (NCC)] als:Medizin fiu-vro:Arstitiidüs ja:医学 ko:의학 simple:Medicine th:แพทยศาสตร์ zh-min-nan:I-ha̍k

Universitet

Et universitet er en videnskabelig studie- og forskningsanstalt. Liste over danske universiteter (ikke komplet):
- Danmarks Biblioteksskole
- Danmarks Tekniske Universitet
- Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- Københavns Universitet
- Roskilde Universitetscenter
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Aarhus Universitet

Se også

- Adjunkt, adjunktur, aftenskole, akademi, akademiet, auditorium, dekan, doktor, doktorafhandling, doktorat, elev, fakultet, folkeskolen, forelæsning, forskning, forskningslegat, gymnasium, handelsskole, institut, kandidat, legat, lektor, lektorat, magister, Ph.d., professor, rektor, student, studie, symposium, uddannelse, uddannelsesinstitution Kategori:Uddannelse ja:大学 ko:대학교 ms:Universiti simple:University th:มหาวิทยาลัย

Fakultet (universitet)

Et Fakultet på Universitetet, er et område indeholdende et eller flere institutter. Et fakultet kan f.eks. være "Det Naturvidenskabelige Fakultet" og det betegner området for eksempelvis 'Matematisk Institut', 'Datalogisk Institut', og 'Institut for Fysik og Astronomi'

Eksterne henvisninger

[http://www.nat.au.dk/default.asp?id=1&la=DK 'Det Naturvidenskabelige Fakultet' på Århus universitet, DK]

Danske universiteter

Danske universiteter.
- Københavns Universitet
- Roskilde Universitetscenter
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Aarhus Universitet
- Danmarks Pædagogiske Universitet
- Danmarks Tekniske Universitet
- IT-Universitetet i København
- Danmarks Farmaceutiske Højskole
- Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- Copenhagen Business School
- Handelshøjskolen i Århus

Anatomi

Menneskets og dyrenes anatomi er udforsket ved hjælp af dissektion og mikroskopi, og er læren om organismers opbygning. Også planter, svampe og protister har hver deres anatomi. Faget anatomi kan inddeles i makroskopisk og mikroskopisk anatomi. Underinddelinger er cytologi (cellelære) og histologi (vævslære). Andre inddelinger er for eksempel topografisk anatomi (overfladeanatomi). Neuroanatomi er nervesystemets anatomi. En specialist i læren om organismens indre opbygning kaldes en anatom.

Menneskets anatomi

Mennesket hører til pattedyrene og store dele af vores anatomi kan derfor genfindes i de fleste pattedyr. Her er en liste over noget af menneskets anatomi:
- Lemmer:
- lår femur
- underben crus
- overarm brachium
- underarm antebrachium
- hånd manus
- hoved caput
- fod pes
- knæ
- Organer:
- Sanseorganer:
- øje oculus
- øre auris
- næse nasus
- tunge lingua
- hjerne cerebrum
- hud dermis (følesans)
- Indre organer:
- hjerte cor
- strube larynx
- lunger pulm
- lever jecur (latin) hepar (græsk)
- galdeblære
- nyre ren - Består af nephroner.
- milt lien
- mund, svælg, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm,endetarmsåbning
- os, pharynx, oesophagus, ventriculus, duodenum, intestinum tenuis, colon ascendens, colon transversum, colon descendens, colon sigmoideum,anus
- Kirtler: glandula
- mundspytkirtler glandula parotis, glandula submandibularis,glandula sublingualis
- bugspytkirtel pancreas
- brystkirtel, bryst mamma
- tårekirtel glandula lacrimalis
- skjoldbruskkirtel glandula thyroidea
- svedkirtler
- Kønsorganer:
- penis
- testikler
- bitestikel epididymis
- blærehalskirtel prostata
- skede vagina
- klitoris
- G-punkt ?
- livmoder hyster, uterus
- æggeleder salpinx
- æggestok ovarium
- Ikke klassificeret:
- ansigt facies
- blod, blodplasma
- blodåre, vene, arterie, kapillærer
- drøbel uvula
- fregne
- gane
- hår
- Knoglemarv
- kranie cranium
- læbe labium
- nakke nuchae
- negl unguis
- nerve, nervebane, dendrit, neuron
- pandehule
- rygsøjle, ryghvirvel columna
- Skelettet
- skulder
- talje
- tand

Se også

- biologi, organisme

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040109065110.htm January 9, 2004, ScienceDaily: How The Body Determines Where Organs Are Placed] Kategori:Lægevidenskab Kategori:Biologi
- ja:解剖学 ko:해부학 simple:Anatomy th:กายวิภาคศาสตร์

Embryologi

Fosterlære.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Lægevidenskab th:คัพภวิทยา

Genetik

Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer. Generne er den biologiske arv. Generne befinder sig på kromosomerne og består af information kodet i DNA. Mennesket har normalt 46 kromosomer, heraf 2 kønskromosomer, samt 22 par homologe autosomer. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX. Summen af et menneskes genetiske information/arv kaldes hendes genotype. Summen af de fysiske karakteristika kaldes fænotype. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager. Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. Fosteret har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå øjne. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. XY-sammensætningen gør mænd sårbare overfor visse arvelige sygdomme, der sidder på X-kromosomet, f.eks. farveblindhed. Dette anlæg er recessivt, hvorfor det ikke vil komme til udtryk i fænotypen, hvis der er et tilsvarende raskt gen til stede. Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed før det udtrykker sig fænotypisk. Omvendt skal mænd kun have et. Selv om genetisk arv ofte lyder meget definitivt, gælder det for nogle anlæg, f.eks. nogle arvelige sygdomme, at bærere af genotypen kun under ganske bestemte miljømæssige omstændigheder adskiller sig i fænotypen. Både human og almen genetik er følelsesladede emner med politiske og etiske implikationer, idet den større viden om emnet efterhånden sætter os mere i stand til at manipulere og forme naturen og menneskets krop. Kategori:Biologi Kategori:Lægevidenskab Kategori:Genetik ja:遺伝学 ko:유전학 ms:Genetik simple:Genetics th:พันธุศาสตร์

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Sociologi

Sociologi er samfundslære; videnskaben om det sociale. Sociologiens fokus eller genstand, som man siger, er relationerne mellem mennesker, individer eller grupper. Sociologiens opgave er en beskrivelse af de sociale relationers struktur, funktioner og udvikling. Sociologiens store ambition er en beskrivelse af samfundet, dets struktur, funktion og udvikling. Mange sociologiske teorier arbejder med at beskrive betingelserne for social integration. Sociologiens teorier skal også kunne beskrive sociologien selv, for derigennem at kunne omfatte alt det sociale. Det sociologiske arbejde er at undersøge alle forskellige dele af samfundet. Men den store opgave for de sociologiske teorier er at komme frem til en vandtæt totalbeskrivelse af samfundet. Der er endnu ikke konstrueret en sådan teori, men ambitionen findes f.eks. i den sociologiske systemteori, som den præsenteres af Niklas Luhmann.

Se også

- Pierre Bourdieu
- Michel Foucault
- Theodor Geiger
- Niklas Luhmann
- Georg Simmel
- Ferdinand Tönnies
- Max Weber

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Social_Sciences/Sociology/ Sociology]
- [http://www.angelfire.com/or/sociologyshop/socsnip.html Sociological Snippets]
- [http://www.pscw.uva.nl/sociosite/index.html SocioSite at University of Amsterdam]
- [http://www.theory.org.uk social theory for fans of popular culture]
- [http://www.agner.org/cultsel/ Agner Fog: Kultural selektion] Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Lægevidenskab ja:社会学 ko:사회학 ms:Sosiologi simple:Sociology th:สังคมวิทยา

Psykiatri

Psykiatri er et område indenfor medicinen, der beskæftiger sig med psykisk sygdom, dvs. sygelig adfærd og tanker. Traditionelt skelner man mellem voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Inden for dansk psykiatri arbejder – ud over psykiatere og andre læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og andet plejepersonale – også psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter.

Se også

Klinisk psykologi Psykologi
- Angst
- Depression
- Neuroser
- OCD
- Paranoid psykose
- Personlighedsforstyrrelser
- Psykoser
- Skizofreni Kategori:Lægevidenskab Kategori:Psykisk sygdom ja:精神医学

Fysiologi

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed. Fysiologi beskæftiger sig med:
- Fysiologiske principper
- Nerve- og muskelcellers fysiologi
- Excitabelt væv - nerveceller
- Excitabelt væv - muskelceller
- Synapser og neuromuskulær transmission
- Initiering af impulser i sanseorganer
- Nervesystemets funktion
- Reflekser
- Kutan, dyb og visceral følesans
- Synet
- Ørets funktioner
- Lugt og smag
- Det retikulære aktiveringssystem, søvn og hjernens elektriske aktivitet
- Kontrol af stilling og bevægelse
- Efferente baner til viscerale effektorer
- Nervecentre med regulation af viscerale funktioner
- Den neurofysiologiske basis for instinktiv adfærd og emotioner
- Nervesystemets højere funktioner, betingede reflekser, indlæring og relaterede fænomener
- Endokrinologi og stofskiftet
- Energibalance, stofskifte og ernæring
- Skjoldbruskkirtlen
- Bugspytkirtlen og regulation af kulhydratstofskiftet
- Binyrebarken og binyremarven
- Den hormonale kontrol af kalciumstofskiftet og knoglernes fysiologi
- Hypofysen
- Kønskirtlerne, det reproduktive systems udvikling og funktion
- Andre organer med etableret eller teoretisk endokrin funktion
- Mavetarmkanalens funktion
- Fordøjelse og optagelse
- Gastrointestinal motilitet og sekretion
- Kredsløbet
- Cirkulerende kropsvæsker
- Hjertet, Hjerteslagets oprindelse og hjertets elektriske aktivitet
- Hjertet som pumpe
- Blodets og lymfens dynamik
- Kardiovaskulære reguleringsmekanismer
- Kredsløbet i specielle regioner
- Kardiovaskulær homøostase i sundhed og sygdom
- Respirationen
- Lungernes funktion
- Gastransport mellem lunger og væv
- Regulering af respirationen
- Respiratoriske tilpasninger under sundhed og sygdom
- Urinens dannelse og udskillelse
- Nyrernes funktion
- Vandladningen
- Regulering af ekstracellulærvæskens sammensætning og størrelse

Se også

- anatomi

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne links

- Poul-Erik Paulev, M.D., D.Sci. Københavns Universitet:
- [http://www.mfi.ku.dk/ppaulev/content.htm Online Textbook in Medical Physiology and Pathophysiology] (Må udskrives til personlig brug).
- [http://www.mfi.ku.dk/ppaulev/fysiologi/homepage.htm Respirationsfysiologi] Kategori:Biologi Kategori:Lægevidenskab
- ja:生理学 simple:Physiology th:สรีรวิทยา

Filosofi

: Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik. Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter eller kan lide visdommen uden formelt at påstå at de besidder denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken. Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem filosoffer og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges det indført, at idealet for filosoffen er at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge tingene på ny og i dybden.

Emneområde

Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofien og matematikkens). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende en generalistuddannelse, og det er stadig en tendens, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv ophører med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som måske principielt ikke kan omdannes til emne for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed. Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag; som et eksempel kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag en filosofisk område tilknyttet (matematikkens filosofi for matematik, historiens filosofi for historie osv.). Samlet set behandles alt videnskab filosofisk under det underområde som kaldes videnskabsteori.

Selvforståelse

Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige. At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt. Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.

Genstandsområde

For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer: Teoretisk filosofi:
- Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
- Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?) Praktisk filosofi:
- Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er Meningen med livet ?

Discipliner

Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie. Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til. Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion. Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.

Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere. Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere. Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant. En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.

Se også

- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner

Eksterne henvisninger

- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique Kategori:Humaniora Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 10
- ja:哲学 ko:철학 ms:Falsafah simple:Philosophy th:ปรัชญา

Biokemi

Biokemi er læren om kemiske processer i levende organismer. En person, der beskæftiger sig med biokemi, kaldes en biokemiker.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Biologi Kategori:Kemi
- Kategori:Lægevidenskab ja:生化学 ko:생화학 ms:Biokimia th:ชีวเคมี

Mikrobiologi

Mikrobiologi er læren om biologiske organismer, der oftest kun er synlige i mikroskop. Eksempelvis bakterier, virus og svampe. Disse mikroorganismer vil ofte blive fremavlet som cellekultur. Kategori:Mikrobiologi Kategori:Lægevidenskab ja:微生物学 ko:미생물학 th:จุลชีววิทยา

Immunologi

Immunologi er læren om immunsystemet. Kategori:Lægevidenskab ja:免疫学 ko:면역학 simple:Immunology th:ภูมิคุ้มกันวิทยา

Radioterapi

Strålebehandling af for eksempel kræft.

Neuromedicin

Neuromedicin (tidligere neurologi) er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med lidelser i nervesystemet.

Se også

- Neuroanatomi
- Neurofysiologi
- Neurokirurgi
- Neuropsykologi Kategori:Lægevidenskab

Arbejdsmedicin

Arbejdsmedicin beskæftiger sig med samspillet mellem faktorer i arbejdsmiljøet og det ydre miljø på den ene side og sundhed og sygdom hos enkeltpersoner og grupper af personer på den anden. Dette foregår ved - Undersøgelse af enkelt patienter elle mindre grupper af patienter: udredning og diagnosticering af sygdom, vurdering af, om sygdommene har sammenhæng med arbejdsmiljøforhold, iværksættelse aaf mulige forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen og medvirken til en afklaring af patientens fremtidige muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet. Dette foregår på de arbejdsmedicinske klinikker, hvor der er en i hvert amt undtagen Bornholms amt. - Forskning. Dette foregår på de arbejdsmedicinske klinikker, på Arbejdsmiljøinstituttet og på enkelte universitetsinstitutter.
- Dansk Selskab for Arbejdsmedicin: http://www.dasamnet.dk
- Arbejdsmiljøinstituttet: http://www.ami.dk
- Gert Thomsen Kategori:Lægevidenskab

Venerologi

Læren om kønssygdomme. Af latin: Venus (genitiv Veneris), Elskovsgudinden. Se også
- Venerofobi Kategori:Lægevidenskab

Luftwaffe

Der Begriff Luftwaffe bezeichnet:
- allgemein die Luftstreitkräfte eines Staates
- die Luftstreitkräfte Deutschlands, siehe:
- Luftschiffertruppen (Kaiserreich)
- Fliegertruppen (Kaiserreich)
- Luftwaffe (Wehrmacht)
- Luftstreitkräfte der NVA
- Luftwaffe (Bundeswehr)
- seit 1996 auch die Luftstreitkräfte der Schweiz, siehe:
- Luftwaffe (Schweiz) nb:Deutsche Luftwaffe simple:Luftwaffe

zycie Casino Online Casinos Doda i Virgin hotels Berlin

:: RELATED NEWS ::

Lista de monarcas de Espanha
Esta é uma lista dos monarcas que reinaram em Espanha. Ver Monarquia Espanhola para uma descrição da instituição e sua história.

Casa de Habsburgo (Casa de Áustria)
- Carlos I (r. 1516 – 1556), também Carlos V, Imperador do <

Câmara Municipal
Chama-se Câmara Municipal a um órgão de gestão de um município, que é bastante diferente em Portugal e no Brasil. Em Portugal, trata-se do órgão executivo do município, o seu governo, com funções semelhantes às das prefeituras brasileiras. É composto por um presidente e por um número variável de vereadores, a que são, ou não, atribuídos pelouro

Ro (faraó)
Ro ou "Iry-Hor" terá sido um rei da enigmática Dinastia 0 do Egipto. Os documentos que o identificam são muitío escassos e apenas provêm do cemitério real de Abidos, num local denominado Umm El Qaab ("A mãe dos cacos"). Foi aí que William Flinders Petrie em inícios do século XX, descobriu e escavou o denominado túmulo B1/B2, como consta de duas cistas cobertas de tijolos cozidos d

Navarra
Navarra era um dos antigos reinos da península Ibérica. O seu território está actualmente repartido pelo nordeste de Espanha e sudoeste de França. Actualmente é uma comunidade autónoma da Espanha, cujo território corresponde também à

Marcel Breuer
Marcel Breuer (21 de maio de 1902, Pecs, Hungria - 1º de julho de 1981, Nova Iorque, Estados Unidos) foi um arquiteto norte-americano de origem húngara. Fez parte da primeira geração de alunos formados pela

Julius Streicher
Julius Streicher (12 de Fevereiro de 1885 - 16 de Outubro de 1946) foi um Nazi proeminente antes e durante a Segunda Guerra Mundial. Ele publicava o jornal Nazi "Der Stürmer", o qual se tornaria part